AFSLUTNING ETAPE 1

DAGBOGS AFSLUTNING

ETAPE 1

 

Det blev en vandring fra katedralen i Sevilla til katedralen i Salamanca - 534 km fra syd mod nord, i sol og hede, i regn og blæst, på Calzada Romana, på befærdet afsfalt landevej mest N 630, fra Rio Guadalquirvir til Rio Tommes, alle floderne på tværs af vandreretningen, fra lavland til højland, fra højdeniveau 12 m til over Sierra de Bejár i 1.140 m ved Cruz de Santiago.

 

Det blev en vandring gennem de tre reginoer: Andaucia, Extremadura og Castilla

y León.

 

Det blev gennem byerne Sevilla, Zafra, Meridá, Cácares og Salamanca, med disse byers forskellige serværdigheder, fra romerske amfiteatre over middelalderborge til barok- og renaissance bygninger til

moderne brobyggeri. I skønne og meget øde naturlandskaber på Dehesaten og Mesetaen, hvor mennesket er lille og alene. Og langs motorvej og landevej.

 

Pilgrimme som mig var der ikke mange af - jeg mødte vel i alt 12 af slagsen, fra næsten lige så mange lande: Polen, Ungarn, Østrig, Irland, Frankrig, Tyskland, Spanien, Holland, Sverige og Danmark. Ikke mange i betragtning af de 534 km og de 19 dages vandring. Det siger noget om, hvor langt der kan være mellem pilgrimme på Vi de la Plata.

 

Man skal være klar over, at man skal vandre meget alene og man skal vandre lange stræk i øde områder, hvor man kan vandre i flere timer uden af se andre mennesker eller dyr og uden mulighed for at købe mad eller drikkelse. Man vandre i hede og sol og skal derfor tage hensyn til at have nok med at drikke og da der langt mellem muligheder for at spise, skal man også have proviant med.

 

Når det er sagt, så er det en ganske anden måde at vandre på end på de overfyldte caminoer i Nordvest Spanien, her er man overladt til sig selv på de lange stræk.

 

Men oplevelsen er derfor meget mere intens og det er vel en del af Via de la Plata.

 

En oplevelse jeg bestemt ikke vil være foruden og jeg fortsætter meget gerne næste etape fra Salamanca til Santiago de Compostela, de resterende ca. 450 km gennem Castilla y León og Galicia.

 

FRA SEVILLA TIL

SALAMANCA

 

en pilgrimsvandring på ca. 500 km på Via de la Plata.

 

Det siges, at vandring på Via de la Plata kan blive en ensom færd og at der i flere dage kan være langt mellem byerne.

 

Jeg synes også jeg har oplevet de forhold på andre af mine vandringer.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved