AFSLUTNING ETAPE 2

DAGBOGS - AFSLUTNING

ETAPE 2

 

Salamanca til Santiago 490 km på 16 dage uden regn. Om det er rekord ved jeg ikke, men det har været en fantastik, flot og forfærdigelig dejlig pilgrimsvandring.

 

Det har været varmt nogle dage over +40C med bagende sol fra en skyfri himmel.

 

Via de la Plata i 3 dage og Camino Sanabrés i 13 dage. Igennem Zamora, Pueblo de Sanabia, Ourense og til Santiago.

 

Alle byer der har været med til at gøre Europa til det det er i dag. Over 2.000 års historie er gemt i disse byer - og selvfølgelig også de som jeg i oktober 2014 vandrede igennem fra Sevilla til Salamanca.

 

Det har været en vandring over Mesetaen og videre ind i Galiciens bakkede landskab med udfordringer i lange dages vandringer mellem overnatningsbyerne.

 

Det har været mange højdemeter at vandre op og ned, bl.a. samme dag over 2 pas på 1360 m højde og i 1258 m. Eller som vandre 300 højdemeter op med en stigningsgrad på 19 %.

Og den sidste dag at vandre fra 250 m ned til

60 (Rio Ulla) og op igen til kote 250.

 

Camino Sanabrés er en smuk vandring bl.a. langs Rio Tera og over jeg ved ikke hvormange vandløb af vekslende størrelse, gennem grønne skove og lunde, over det galisiske bakkelandskab, gennem små byer og flækker. Alt sammen med til at gøre vandringen interessant.

 

Hvis vi skal se på spirituelle i vandringen, er der desværre mange lukkede kirker, så muligheden for at tage en pause i en kirke er desværre ikke så udbredt. Så det blev kun til en messe i Ourense og pilgrimsmessen i Santiago.

 

Slår jeg begge etaper sammen, har det været en utrolig rejse gennem tid og rum, fra romertidenmed romansk arkitektur, over middelalderen med gotisk arkitektur og 1400-1500 tallet med renaissancen, og 1600-1700 med barokken. Et nestående forløb.

 

Deheasen og Mesetaen - disse endeløse områder med sparsom vækst til Galiciens bakkelandskab.

 

Storbyer, provinsbyer, små byer, flækker og ofte kun samlinger af få huse, alle med deres særpræg og livsform.

 

De ca. 1.025 km har jeg vandret på ca. 34 dage - det giver et gennemsnit på 30 km om dagen. Det svarer til at du er ude at vandre ca. 8 timer pr. dag.

 

Om jeg vil gøre det igen?

 

Nej, jeg vandre ikke den samme Camino 2 gange. Undtagelsen var da jeg sammen med min søn i 2013 vandrede fra León til Santiago PÅ Camino Frances.

 

Om der er andre caminos jeg vil vandre i Spanien?

 

Der er Camino Portugués - der er fra Lissabon over Oporto til Santiago. Det er i alt 615 km og kan vandres på ca. 23 dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FRA SALAMANCA

TIL SANTIAGO

 

 

en pilgrimsvandring på ca. 500 km på Via de la Plata og Camino Sanabrés

 

Det siges, at vandring på Via de la Plata kan blive en ensom færd og at der i flere dage kan være langt mellem byerne.

 

Jeg synes også jeg har oplevet de forhold på andre af mine vandringer.

 

Copyright © All Rights Reserved