DAG 1 2015

DAGBOGEN - DAG 1 2015

 

Det er en hård start på vandringen. Starter ud med en dagsvandring på 37 km. Jeg har ikke langdistance vandret i et halvår. Imidlertid er det meste af vandringen på gode stier, dog meget af den langs motorvej og ud gennem Salamancas forstæder. Der er ikke de mange højdemeter i dagens vandring.

 

Så mon ikke jeg overlever - og vejret lover rigtig godt.

Landskabet er dette træløse, småbrune landskab med de endeløse vidder uden bebyggelse og hvor der rigtig langt mellem landsbyerne.

 

Det bliver relativ varmt som dagen skrider frem. Sol fra en skyfri himmel og bukserne bliver kortet af og tshirten får korte ærmer.

 

Men der er et problem - jeg har ikke fået solcreme med. Og det skalsenere give problemer. I øvrigt bliver det rigtig hot op ad dagen.

 

Dagens slutmål er en lille bebyggelse ned ca 400 beboere, hvor der er små 20 km i radius til nærmeste lignende lille by.

 

El Cubo de la Tierra del Vino - langt navn til en lille by - har et enkelt albergue, som det viser sig er fuldt belagt med 5 beboere, men jeg bliver anvist et skønt B&B i nærheden hos en ældre sød og venlig dame, der lejer 3-4 værelser ud. Pænt, rent og ordentligt værelse med fælled bad (jeg er dog den eneste beboer) Jeg får samtidig anvist aftensmåltid og morgenmad på alberguet. Så det er jo en super løsning.

 

Efter en utrolig veltilberedt "pilgrimsmenue" vandre jeg ud i "byen" og falder ind på vel nok byens eneste bar (tror jeg) for at få et glas vin og lidt snacks (ansjoser og oliven). På TV vises der tyrefægtning fra arenaen i Sevilla. Bargæsterne flokkes om fjernsynet og huer og jubler som var de tilstede i arenaen. Det hele ender jo med, at den stakkels tyr for sabelsikket og vel bliver til nogle gode bøffer på en eller andens spisborg om nogle uger.

 

I den anden ende af byen ligger kirken, der ikke er nogen arkitektonisk perle, hvad byen desværre heller ikke er. Kirkerummet byder heller ikke på de store oplevelser.

 

Inden dagens vandring og hen ad den har jeg ikke set en enste medpilgrim, men nu er vi trodsalt mindst 6 - og det skal vise sig, at der er flere på vej. I øvrigt er det 2 franskmænd, en tysker, der er franskmand(?) en hollænder, en englænder og nu mig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salamanca - El Cubo de la Tierra del Vino

 

El Cubo de la Tierra del Vino lyder flot og bør være til en flot og stor by.

 

Det er den bestemt ikke - den er lang og smal og støvet og små tridst og det er dens ca. 400 indbyggere også.

 

Jeg fandt aldrig supermarkedet - og fik derfor ikke frisk vand på falske. Men baren og kirken og Plaza Mayor fik jeg dog set.

Byen ligger stortset halvvejs mellem Salamanca og Zamora og er overnatnings-

sted for pilgrimme på Via de la Plata.

 

FRA SALAMANCA

TIL SANTIAGO

 

 

en pilgrimsvandring på ca. 500 km på Via de la Plata og Camino Sanabrés.

 

Det siges, at vandring på Via de la Plata kan blive en ensom færd og at der i flere dage kan være langt mellem byerne.

 

Jeg synes også jeg har oplevet de forhold på andre af mine vandringer.

 

 

DAGENS DATA

  • DATO : 6. maj 2015

 

  • AFSTAND TILBAGELAGT: 37 km

 

  • TOTAL AFSTAND: 42 KM

 

  • HØJDEPROFIL: 270 m/230 m

 

  • TEMPERATUR : +40 C

 

  • VEJR: sol/sol/sol

Copyright © All Rights Reserved